Den første tid i dagpleje

En god og tryg opstart i dagplejen

Den første tid

Det kan være en stor omvæltning for barnet og dets forældre at starte i dagpleje. Der er meget nyt og meget foregår på en anden måde, end I og jeres barn er vant til.

For at gøre overgangen fra hjem til dagpleje så blid som muligt, vil det være godt for jeres barn, at I bruger tid på at lære dagplejeren, de andre børn og husets rytme at kende. Derfor vil det være hensigtsmæssigt at:

  • aftale opstartsperiode med dagplejeren
  • at I som forældre opbygger tillid til dagplejeren, så I føler jer trygge ved at aflevere. Denne følelse vil mærkes af jeres barn, som derved føler sig tryg
  • bliver sammen med barnet i dagplejen nogle timer, de første par dage
  • gør de første par dage så korte som muligt, hvor jeres barn er alene hos dagplejeren (jeres barn skal lære at når I går fra det, kommer I tilbage igen)
  • gradvis gøre dagene længere
  • hvis I har noget vigtigt at drøfte med dagplejeren, så ring i middagsstunden, hvor dagplejeren har mere tid og ro til at tale

Formiddagen er der hvor børnene har mest overskud til nye indtryk, og der hvor dagplejeren tilrettelægger aktiviteter og kreativ leg. Dette sker mellem kl. 9 og 11. Det vil være godt, hvis alle børnene kan deltage. Af hensyn til forberedelse af morgenmad og planlægning af dagen, samt hensynet til det enkelte barn, er det en stor hjælp, at kende jeres barns mødetider.