Forældrebestyrelse

Vi samarbejder med forældrene om børnenes trivsel og dagligdagen

Via forældrebestyrelsen har forældrene mulighed for at få indsigt og kendskab til dagplejens pædagogik, udvikling, økonomi samt praktiske forhold. Forældrene får derved indflydelse på udviklingen i dagplejen, og de kan være med til at sætte fokus på kvaliteten.

I forældrebestyrelsen kan forældrene give deres mening til kende, og være med til at træffe beslutninger, der gælder alle dagplejebørn.

Der er 6 møder årligt, og som eksempel på forældrebestyrelsens arbejdsområde kan nævnes:

• Principper for dagplejen

• Principper for legestuerne

• Kostpolitik

• Tilrettelæggelse af gæstedagplejen

• Fælles aktiviteter

• Udflugter

• Årsbudget

Forældrebestyrelsen vælges på et fælles forældremøde hvert år i maj måned.