Legestue

Dagplejerne indgår i et netværk med andre dagplejere, som blandt andet mødes en gang i ugen, i legestuegrupper.

I legestuen er der mulighed for, at børnene kan møde andre børn og indgå i et større fællesskab af børn og voksne. Legestuen er et rart og trygt sted hvor der tages udgangspunkt i samværet og aktiviteter med børnene, som har fokus på leg og læring. Ligeledes giver det også mulighed for at inddele børnene i mindre grupper – efter hvad de kan og har af behov, så det enkelte barn tilgodeses.

Legestuegruppen arbejder med temaerne i Den pædagogiske læreplan.

I middagsstunden samles dagplejere med dagplejekonsulenten, reflekterer og evaluerer ud fra indsamlet dokumentation. Evaluering af læreplanstemaer kan fx omhandle barnets sociale udvikling i rutiner, leg og aktiviteter.
Legestuen er et supplement til det enkelte dagplejehjem, hvor børnene bl.a. får mulighed for andre aktiviteter, som det enkelte dagplejehjem nødvendigvis ikke kan give. Legestuen giver forældre og børn mulighed for at lære de andre dagplejere at kende, hvilket gør det lettere, når det er nødvendigt at gøre brug af gæstedagpleje.

Legestuen er også en god forberedelse for børns overgang fra dagpleje til børnehave og kan dermed gøre det lettere for børnene.

Dagplejekonsulenten som er tilknyttet legestuegruppen kommer ofte og er sammen med dagplejere og børn. Derudover kan dagplejerne også få besøg af andre tværfaglige samarbejdspartnere.

Dagplejen råder over 1 legestue. Hvert barn og dagplejer er tilknyttet legestuen, hvor de kommer 1-2 gange ugentligt.

Legestuen Spiloppen
Ligger i syd på Nestors Alle 3, tlf. 41 51 73 42. Her har holdene en dag hver fordelt på mandag, tirsdag, onsdag og torsdag. Gæstehuset har alle dage til huse i legestuen og der er en arbejdsplads for pædagogerne.