Den styrkede pædagogiske læreplan er en del af Dagtilbudsloven, som skal sikre, at der arbejdes med fokus på børns udvikling, trivsel og læring. Læreplanen indeholder mål for børns udvikling og læring i alderen 0-2 år og 3 år til skolestart og skal sikre, at alle børn stimuleres indenfor seks fastsatte læreplanstemaer.
Som minimum skal læreplanerne evalueres hvert andet år og er samtidigt et refleksionsredskab der anvendes til løbende refleksion over vores pædagogiske praksis.
I dagplejen arbejder vi med halv årige temaer som fx, bondegården. Det skaber en rød tråd i Dagplejen og en fælles faglig retning. Med et overordnet tema sikrer vi os at grundlagstænkningen og de 6 læreplanstemaer er i samspil i gennem hele dagen og danner et frugtbart læringsmiljø.
Evalueringskultur:
I dagplejen forholder vi os løbende til hvordan de pædagogiske læringsmiljøer understøtter børnegruppens trivsel, læring, udvikling og dannelse.
Vi øver os i at indsamle dokumentation fra hverdagen, der danner grundlag for analyse og refleksion over sammenhængen mellem læringsmiljø og børnenes læring og trivsel og udvikling. Vi ønsker at undersøge om vi faktisk gør det, vi tror vi gør og om der er behov for justeringer af det pædagogiske læringsmiljø, så det bedst muligt understøtter børnenes nærmeste udviklingszone.
Det er ikke hensigten at det enkelt barn skal evalueres, mere hvorvidt det pædagogiske læringsmiljø fører til den trivsel der ønskes for børnene.
Den indsamlede dokumentation kan tage mange former:
Billeder på Aula, plancher i legestuen, plakater til forælder samarbejde, forældresamtaler eller en garderobesnak, skriftligt, video, børnenes egne tegninger og meget mere
Evaluering af det pædagogiske læringsmiljø og børns læring foregår som en naturlig del af hverdagen i dagplejen, samt systematisk i samarbejde med pædagogen og dagplejekollegaer på pædagogiske tilsyn og på sparringsmøder.
Hver uge mødes holdene i legestuerne.
Hver 2. uge afholdes sparringsmøder på teams online eller fysisk i legestuerne. På sparringsmøderne øver vi os i at reflektere og undersøge ud fra aftalt formål og indsamlet dokumentation og vi undersøger sammenhængen mellem faglig intention, mål og indsats. Formålet er at fastholde fokus på kerneopgaven og få ny viden til brug for justering af den pædagogiske praksis, samt skabe sammenhæng mellem det pædagogiske grundsyn og de 6 læreplanstemaer.
Til at understøtte denne proces har vi udarbejdet en evalueringsbog som alle dagplejere på sigt, skal bruge til at evaluere på egen hånd i hverdagspraksis. Vores mål er at evalueringskulturen i dagplejen skal blive en naturlig del af dagplejerens arbejde og skal understøtte udvikling af en faglig selvkritisk og reflekteret måde at evaluere praksis
På sigt beskriver den enkelte dagplejer sit læringsmiljø ud fra dagplejens overordnet pædagogiske læreplan. Folderen udleveres til forældre og skal understøtte synlighed og sammenhæng i dagplejen.
Vi arbejder hele tiden med at evaluere og udvikle vores sammenhæng mellem det pædagogiske grundsyn og de 6 læreplanstemaer og efterhånden som vi arbejder med elementerne i praksis, indsætter vi det som refleksioner under temaerne.
Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at børnene udvikler deres alsidige personlige udvikling ved at mødes af en lydhør og nærværende omverden. Det vil sige, at de voksne vil børnene noget og samtidig anerkender og involverer sig i børnenes verden. Alle børnene betragtes som ligeværdige individer og tages alvorligt. Det er den voksne, som skal forsøge at sætte sig ind i, hvordan børnene tænker, føler og reagerer.
Engagement:
Livsduelighed:
Gåpåmod:
Deltagelseskompetence:
De pædagogiske læringsmål:
Hvordan understøtter det pædagogiske læringsmiljø den alsidige personlige udvikling?
I dagplejen ønsker vi at styrke børnene i at være og blive sig selv for at udvikle et sundt og positivt selvværd:
Det gør vi ved at støtte børnene i, at de vil og kan selv, fx spise selv, klatre op på ruchebanen, barnevognen, puslebordet - Vise børnene anerkendelse for det, de er og støtte deres udvikling i at blive bevidste om, hvem er jeg, hvordan ser jeg ud, min mor, far mm. - Være empatiske og rummelige, når børnene er kede af det, lytte og trøste. Snakke og læse om følelser, fx ked af det, glad, sur mm. – vi tilbyder alsidige legezoner og laver aktiviteter i mange forskellige rum, for at børnene oplever og bliver bevidste om, hvad de mestrer
Vi støtter børnene i at tage selvstændige initiativer:
Vi er opmærksomme på at skabe kontakt til barnet ved at udvise tålmodighed og vente opmærksomt på at se hvilke initiativer barnet tager. Det giver os en indsigt i barnets interesser og talenter og barnets initiativer giver os en solid forståelse af, hvilket tempo barnet har og hvad barnet er optaget af og kan mestre. Fx omkring barnets initiativ til forskellige lege og til at videreudvikle dette sammen med andre børn - give udfordringer og stille krav, der er afpasset børnenes udvikling - Veksle mellem at igangsætte bevægelseslege, aktiviteter og være voksne som indgår i børnenes lege. Vi styrker børnenes evner til at give udtryk for følelser og behov og til at kunne sige til og fra på en hensigtsmæssig måde. Vi har fokus på børnenes intention frem for handling og støtte, guider og hjælper børnene med at sætte ord på følelser og oplevelser. Vi er nærværende, undersøgende, lyttende.
Vi ønsker at lære børnene om demokrati:
Det gør vi ved at spørge og vise børnene, at de gerne må ytre sig - Ved at have læringsmiljøer, der skaber mulighed for at vælge og dele og lytte til hinandens initiativer det kan være at flertallet bestemmer en sang vi skal synge og at der er en læring i at kunne rumme dette.
Vi ønsker at støtte børn og forældre i at blive trygge ved dagplejen:
Det gør vi ved at være rummelige og imødekommende overfor forældrene. Så vidt muligt tage hensyn til forældrenes ønsker om barnets særlige behov - Skabe et godt samspil og tilknytning ved, at den voksne er nærværende og autentisk
Dagplejens refleksion:
Social udvikling er udvikling af sociale handlemuligheder og deltagelsesformer og foregår i sociale fællesskaber, hvor børnene kan opleve at høre til, og hvor de kan gøre sig erfaringer med selv at øve indflydelse og med at værdsætte forskellighed. Gennem relationer til andre udvikler børn empati og sociale relationer, og læringsmiljøet skal derfor understøtte børns opbygning af relationer til andre børn, til det pædagogiske personale, til lokal- og nærmiljøet, til aktiviteter, ting, legetøj m.m.
Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte udvikling af handlemuligheder og deltagelsesformer. Social udvikling foregår i fællesskaber, hvor børnene øver sig i at have indflydelse og værdsætte forskelligheder.
De pædagogiske læringsmål:
Hvordan understøtter det pædagogiske læringsmiljø den sociale udvikling?
I dagplejen møder vi alle børn med respekt af, at forskellighed er en ressource, og børnene mødes med glæde og anerkendelse. Børnene skal føle sig værdifulde og føle, at de hører til. Børnene skal have mulighed for at bidrage til fælles lege, aktiviteter og samvær, der støttes og understøttes med respekt for, at der kan handles anderledes end planlagt.
Vi understøtter empati:
Empati handler om at forstå egne og andres følelser, evne at se sig selv med andres øjne og at forstå, hvordan andre reagerer. Vi møder børnene med tillid, tryghed, nærvær og anerkendelse. Det vigtigste værktøj i tilknytning til at udvikle sociale kompetencer er sproget både det verbale og nonverbale. Sprog udvider børnenes mentale kompetencer samtidig med, at deres eget sociale ståsted skabes.
Legens betydning for social kompetence:
legen som redskab er medskaber til at fremme børnenes sociale læring og udvikling. Det er i legen, de øver, lærer, forhandler, giver, tager og løser konflikter. Det betyder, at børnene gennem legen skal afstemme med hinanden. Børn lærer af hinanden og gennem leg. Børn lærer hele dagen. Hver gang en erfaring er lært, har de lært noget i en helt naturlig proces, som ingen kan forhindre. Der er brug for voksne, der kan gå foran, ved siden af og bagved børnene for at understøtte alle børnenes deltagelse i legefællesskaber. Børnene har hver især brug for forskellige udfordringer. Leg er noget, børnene skal lære.
I dagplejen støtter vi børnene i at blive trygge ved andre børn og voksne.
Det gør vi ved at skabe tryghed og opbygge relationer - guide og lege med børnene i forhold til samspil med hinanden (trøste, ae, dele mm). Vi styrker børnenes empatiske evner, så de kan forstå og handle hensigtsmæssigt i forhold til sig selv og andre ved at være bevidste rollemodeller, der guider børnene, viser respekt og anerkendelse. Vi sætter ord på følelser og handlinger samt opmuntrer til at vise omsorg for andre, vi støtter op omkring børnenes lege og interaktion (sammenspil) med andre børn og er parat til at give en hjælpende hånd - Inddrage børnene i sange- fælleslege med fokus på at give og tage, dele, holde i hånd mm. Vi styrker børnenes sociale identitet igennem fællesskabet, - vi Laver fælles aktiviteter, der giver oplevelser af at være medskaber af noget fælles, fx undre sig, være nysgerrige over, hvad der findes på ture og ved at tegne, lave puslespil og vendespil.
Vi inddrager børnene i borddækning, - børnene dækker bord til hinanden og de store børn hjælper de små. Børnene hjælper med at sige velkommen til hinanden om morgenen og farvel om eftermiddagen. Måske er der en vinkemakker der kan hjælpe en ven hvis det er svært at sige farvel. Vi inviterer forældre til sammenkomst hvor børn oplever forældre danne relationer og være rollemodeller for deres børn.
Dagplejens refleksion:
Børns kommunikation og sprog tilegnes og udvikles i nære relationer med barnets forældre, i fællesskaber med andre børn og sammen med barnets dagplejer. Det centrale for børns sprogtilegnelse er, at læringsmiljøet understøtter børns kommunikative og sproglige interaktioner med det pædagogiske personale. Det er ligeledes centralt, at dagplejeren er bevidst om, at de fungerer som sproglige rollemodeller for børnene, og at børnene guides til at indgå i fællesskaber med andre børn.
Sproget bygger på sansemotoriske færdigheder som balance, hørelse, syn samt på det sociale, emotionelle og motoriske. Børnene lærer gennem sanserne, se, høre, føle, smage og lugte.
De pædagogiske læringsmål:
Hvordan understøtter det pædagogiske læringsmiljø kommunikation og sprog?
Interaktion:
Som omsorgspersoner er vi indlevende, nysgerrige, nærværende og skaber fælles opmærksomhed. Når vi læser bøger, er vi optaget af hvad barnet kikker på i bogen og understøtter det ved at benævne dette. Vi taler ansigt til ansigt, taler langsomt, holder øjenkontakt og kopierer barnets ord eller lyde og giver ord eller lyde tilbage til barnet.
Sproglige rollemodeller:
I dagplejen er vi sproglige rolle modeller og taler med børnene om alle hverdagens ting, - vi sætter ord på alt det vi gør i hverdagen. Vi bruger et rigt og nuanceret sprog også til det lille barn. Når vi samtaler, er det vigtigt at være bevidste om tempo, hvad vi siger, hvordan vi siger det, og hvornår vi siger det. Når børnene eksperimenterer kommunikativt og sprogligt, får de erfaringer med at aflæse, genskabe og udvikle en passende kommunikation i forskellige situationer og fællesskaber.
Fællesskaber:
At lære sprog er at udvikle børnenes identitet og skabe tilhørsforhold til fællesskabet, til at forstå sig selv og omverdenen, til at danne sociale relationer. Sproglige udfordringer kan give selvværds- og selvtillidsproblemer samt, gøre det svært for børnene at indgå i lege og samvær.
I dagplejen støttes børnene til at gå i dialog og bruge sproget som kommunikationsmiddel. Vi lytter til og støtter børnene i deres fortælling - Sætter ord på hverdagens handlinger - støtter børnenes sprog gennem billeder til samtale, kommunikation og dialog om de oplevelser, børnene har haft
Vi er tydelige omsorgspersoner og der er sammenhæng imellem det, vi siger, og det, vi gør – vi er opmærksomme på de signaler og det kropssprog, børnene bruger og udsender, og reagerer med opmærksomhed på dette.
Dagplejens læringsmiljø skaber et bredt udvalg af sproglige læringsmuligheder og aktiviteter, der understøtter sprogforståelse, ordforråd, udtale og sætningsdannelse i meningsfulde sammenhænge. Vi anvender understøttende sprogstrategier fra dialogisk læsning og sprogtrappen, læser bøger, viser hvad ord betyder, giver barnet ord for hvad det føler, inviterer til samtale om billeder/handling i billeder, peger på billederne, bruger skriftsprog, skriver ord, synger sange gerne med fagter, leger sanglege, har mange gentagelser, fremhæver rytme som understøtter tekst, spiller vendespil, spiller billedlotteri og farvespil, udvikler begreber, taler om farver og størrelser. Leger med rim og remser, eksperimenterer med sprogets lyde og rytme. Leger sammen med børnene i legemiljøer, som understøtter sprogtemaer som fx børnefødselsdag eller købmandsforretning.
Dagplejens refleksion:
Krop, sanser og bevægelse Børn er i verden gennem kroppen, og når de støttes i at bruge, udfordre, eksperimentere, mærke og passe på kroppen – gennem ro og bevægelse – lægges grundlaget for fysisk og psykisk trivsel. Børnene skal inviteres til at få mange forskellige kropslige erfaringer i et læringsmiljø, hvor bevægelsesglæde, kreativitet og leg er nøglebegreber, og hvor dagplejeren motiverer børnene til at bevæge sig ved at vise glæde ved bevægelse og kropslig udfoldelse.
De pædagogiske læringsmål:
Hvordan understøtter det pædagogiske læringsmiljø krop, sanser og bevægelse?
Et sanseligt læringsmiljø udvikler børnenes kropslige og sanselige indtryk og udtryk, der styrker deres evne til at aflæse og forstå andres kropssprog.
I dagplejen støtter vi børnene aktivt i at kunne udforske og tilegne sig verden gennem alle sanserne, berørings-, høre-, syns-, lugte- og smagssansen:
Vi tilrettelægger vores pædagogiske læringsmiljøer ude som inde, så børnene udfordres og får optimale muligheder for at røre forskelligt materiale som bolledej, modellervoks, blødt, hårdt, varmt, koldt, rundt, kantet, slå, ae mm. - Lytte til forskellig musik, larm, stilhed, fugle, biler, selv spille, råbe, hviske, synge mm. - Se farver, lys, mørke, former, lave ansigter, efterligne, kigge/læse bøger mm. og lugte til forskellige ting og materialer.
I dagplejen stimulerer vi børnenes koordination af bevægelser:
muskel-ledsansen, vestibulærsansen og den kinæstetiske sans, - vi tilrettelægger vores læringsmiljøer så børnene udfordres og afprøver at hoppe, trille, slå kolbøtter, kravle, komme op og ned, kunne sidde, gå lange ture, cykle, løbe mm. - At holde på farver, at tegne, klippe med en saks, spise med ske/gaffel, smøre mad selv, hælde fra kande, tage mad selv. At bevæge sig på forskellige terræn og underlag, snurre om egen akse, balancere, få oplevelser i forskellige rum i forhold til retning, dybde og egne bevægelser i et rum. Vi understøtter selvhjulpenhed og guider børnene, i dagens rutiner, til at opleve mestring og succes.
I dagplejen ønsker vi at styrke børnenes glæde ved sin egen krop og opleve glæde ved at bevæge sig:
I dagplejen tilbyder vi mange forskellige legemiljøer, såsom danse, tromme, sanglege, rytmik mm. og vi støtter op om børnenes egne bevægelsesmønstre.
Vi ønsker at styrke børnenes kendskab til og viden om kroppens funktioner ved at lege og tilbyde aktiviteter, der motiverer, udfordrer og udvikler børnene til at bevæge sig ude og inde. Vi har legetøj i børnehøjde, følebræt, sansegynger, boldreder og forskellige redskaber. Vi giver børnene udfordringer og oplevelser som, op ad bakken, ned ad bakken, hoppe, kravle igennem ind og ud.
Vi ønsker at styrke børnenes kendskab til og viden om kroppens muligheder. Vi synger sange, leger lege hvor vi benævner kropsdelene, viser og fortæller, hvad kroppen kan.
Vi anvender ”ren og hop” som pædagogisk redskab til at lege bevægelse og kropsbevidsthed ind som læring og udvikling.
Naturen er et rum, hvor børn kan eksperimentere og gøre sig de første erfaringer med naturvidenskabelige tænke- og analysemåder. Men naturen er også et grundlag for at arbejde med bæredygtighed og samspillet mellem menneske, samfund og natur. Det pædagogiske personale skal opmuntre børnene til at foretage egne undersøgelser samt støtte og guide dem i at turde øve sig igen og igen for derved at opbygge en grundlæggende tillid til egne ideer og evner.
De pædagogiske læringsmål:
Hvordan understøtter det pædagogiske læringsmiljø natur, udeliv og science?
I dagplejen ønsker vi at støtte børnene i at blive trygge og opleve glæde ved at være i naturen.
I dagplejen viser vi glæde ved at være i og bruge naturen. Vi opsøger viden om natur og udeliv, og anvender de korrekte ord når vi videregiver egen viden
I dagplejen ønsker vi at styrke børnenes kendskab til, hvad der findes i naturen. Vi sætter ord på det, vi oplever sammen med børnene og vi går på opdagelse i naturen efter dyr og planter, sammen med børnene. Fx kan vi anvende materiale fra naturstyrelsen ”Krible krable” i naturen med dagplejebørn.
I dagplejen ønsker vi at støtte børnene i at bruge alle sanser (se, høre, lugte, smage, føle) til at opleve naturen med. Lugte, se og føle på planter og dyr - Smage på det, der kan spises fx bær, blomster - Lytte til de lyde, der er i naturen
I dagplejen ønsker vi at give børnene en indsigt i science og naturens kredsløb:
I dagplejen følger vi årstidernes gang og understøtter spontan glæde ved naturen og børnenes lyst til at udforske naturfænomener og lege med tal, former og mængdeopfattelser anerkendes og mødes relevant.
Vi tilbyder leg hvor børnene får erfaringer med at eksperimenterer, genkende, undres og udtrykke sig om årsag, virkning og andre forklaringer på sammenhæng.
Vi ønsker at børnene oplever glæde ved og forbundenhed med naturen samt kendskab til naturvidenskabeligt og matematisk funderede begreber og forklaringsmodeller.
Vi vil i legestuerne have opmærksomhed på at sortere skrald og skabe en begyndende forståelse for betydningen af bæredygtig udvikling samt nye muligheder for genbrug af materialer.
Kultur er en kunstnerisk, skabende kraft, der aktiverer børns sanser og følelser, ligesom det er kulturelle værdier, som børn tilegner sig i hverdagslivet. Gennem læringsmiljøer med fokus på kultur kan børn møde nye sider af sig selv, få mulighed for at udtrykke sig på mange forskellige måder og forstå deres omverden. Det pædagogiske personale skal derfor skabe et læringsmiljø, der formidler glæde ved æstetiske oplevelser og skabene praksis.
De pædagogiske mål:
Hvordan understøtter det pædagogiske læringsmiljø kultur, æstetik og fællesskab?
I dagplejen styrker vi børnenes kendskab til forskellige kulturer og traditioner:
Vi fejre de forskellige traditioner som jul, påske, fastelavn, fødselsdag. Nogle slår katten af tønden til fastelavn, andre får besøg af påskeharen til påske, andre klipper julepynt og laver julehygge, nogle går i kirke ved juletid og andre danser om juletræet på rådhuset. Vi inspirerer hinanden og bruger lokalmiljøet til at understøtte fællesskabet og kulturen igennem traditioner.
Dagplejen støtter børnene i at få erfaringer med forskellige udtryksformer og til at afprøve sig selv i forhold til disse. Vi tilrettelægger læringsmiljøer ude som inde, så børnene får mulighed for at udtrykke sig skabende, nysgerrigt, fantasifuldt og kreativt. I miljøerne er der mulighed for at danse, klæde sig ud, høre musik, læse mm. - Arbejde med farver og former i fællesskabet i legestuerne eller hos den enkelte dagplejer.
I dagplejen ønsker vi at støtte børnenes erfaring med og viden om forskellige kreative materialer:
Der er mulighed for at klippe, male, tegne, klistre, bage, lege med modellervoks mm. Når vi ikke er begrænset af Covid-19, er der mulighed for, at børnene kan være tilskuere til fx teater, musik, historiefortælling og kunst på biblioteket og andre kulturelle steder i vores by.
I dagplejen har vi mulighed for at låne cykler og udvide vores oplevelses arena i fællesskab med andre.
